Baby / Børn

Anne Dolleris har specialiseret sig som kiropraktor til baby og børn. Mange babyer kan have gavn af behandling af en baby kiropraktor. Så søger du en erfaren baby kiropraktor og er du i tvivl om dit barn eller baby kan have gavn af kiropraktisk behandling, er du altid velkommen til at ringe eller skrive.

Symptomer

Forældre søger en baby kiropraktor til deres baby af mange årsager. Nogle bare for at få dem tjekket igennem efter en hård fødsel. Man kan have gavn af et besøg hos en baby kiropraktor og modtage kiropraktisk behandling bare få dage gammel. Et godt tidspunkt at få tjekket sin baby hos en kiropraktor er når den er 6-8 uger gammel. Her starter mange udviklingstrin og motoriske milepæle.
Her er listet en række symptomer, man som forældre kan observere ved sin baby og som kan have gavn af et tjek hos en baby kiropraktor.

  • Græder meget og er utrøstelige
  • Skævt baghoved og evt. også asymmetrisk hovedfacon, ansigtsasymmetri
  • Favoritside
  • Ekstrem bagoverbøjning af nakken og/eller kroppen
  • C-form
  • Svært ved at ligge på maven. Bliver ked af det ved at ligge på maven
  • Urolig søvn
  • Motorisk urolighed
  • Amningsproblemer
  • Gråd ved af- og påklædning
  • Øget gylpning eller hikke
  • Forstoppelse
Baby undersøges hos en baby kiropraktor

Kolik defineres som uforklarlig gråd i mere end 3 timer om dagen, i mere end 3 dage om ugen, i mere end 3 uger. Oftest går kolik over omkring 3-månedersalderen. 

Det er en tilstand, hvor ellers sunde og raske spædbørn har voldsomme og vedvarende skrigeture, ofte hen på eftermiddagen og om aftenen. 

Forældre til utrøstelige børn er frustrerede og føler sig mange gange utilstrækkelige. Det er umuligt at vide, hvad der er galt og derfor også, hvad der kan få barnet til at falde til ro. Årsagerne kan være mange, men skyldes gråden en funktionsforstyrrelse i kroppens led eller muskler, vil dit barn have gavn af kiropraktisk behandling. 

Motoriske problemer kan også skyldes funktionsforstyrrelser i kroppens led og muskler. En hård fødsel, fald eller lignende kan være årsagen, men der er ikke altid en forklaring. Barnet kan f.eks. have problemer med at trille, krybe og kravle eller have svært ved at holde balancen. 

Det er en god ide at få barnet undersøgt, og gjort noget ved problemet, inden det får betydning for den videre udvikling. Kiropraktisk behandling kombineret med fysioterapi har god effekt på de fleste problemer.  

Fladt baghoved og/eller skævt kranie opstår, hvis barnet ligger meget på ryggen eller med hovedet til samme side. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at nyfødte sover på ryggen for at mindste risikoen for vuggedød. Men en babys kranie er stadig ikke vokset helt sammen, og tager relativt hurtigt form efter trykket fra hovedets tyngde. Hvis baghovedet er begyndt at tage form, vil hovedet hvile mere stabilt på den flade side, og problemet forværres. Derfor er det vigtigt at søge behandling, hvis du har mistanke om, at dit barn har en favoritside eller er ved at udvikle fladt baghoved. Det er en fordel at få det behandlet så hurtigt som muligt, da de første fontaneller lukker ved 3-4 måneder.

Kiropraktorer med speciale i babyer og børn er også uddannet til at vejlede i korrekte ammestillinger for både mor og baby.

Ved en kiropraktisk konsultation tjekker vi altid kæbens led og muskler, tungebenets bevægelse og barnets sutteteknik.

Vi vejleder ofte i den korrekte stilling for jer, hvis dit barn er låst ellers spændt i nakken eller ryggens led. På den måde går amningen ikke i stå, mens behandlingsforløbet står på og vi løsner op for spændingerne.

For lav mælkeproduktion kan også skyldes at baby har den forkerte sutteteknik og dermed ikke får stimuleret mælkeproduktionen tilstrækkeligt.

Undersøgelse og behandling

Inden undersøgelsen er det vigtigt at kende til detaljer om barnets symptomer. Vi spørger derfor ind til ting som udvikling, graviditet og fødsel. Herefter foretages en grundig undersøgelse af barnet for at udelukke, at barnet fejler noget alvorligt og for at finde frem til den rette behandling. Vi undersøger bevægelse af led og muskler, motorisk udvikling og primitive reflekser. 

Inden behandlingen igangsættes, informerer vi altid om vores vurdering og behandlingsplan.  

Kiropraktisk behandling af spædbørn er yderst blid og helt smertefri for barnet. Den vil typisk bestå af gennembevægelse af led i nakke og ryg, samt blid massage af spændte muskler. En stor del af behandlingen er rådgivning til forældre om, hvordan man bedst stimulerer den motoriske udvikling hos barnet, og forebygger problemer i led og muskler fremover. 

Der skal almindeligvis foretages mellem 1 til 5 behandlinger for at få ryggens led til at bevæge sig normalt igen. 

Efter behandlingen kan barnet være lidt øm i led og muskler og derfor græde lidt mere. Nogle sover mere end normalt, da spændinger i led og muskler bliver løsnet. Nogle kan opleve hyppigere afføring end normalt. 

Gode råd

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal babyer lægges til at sove på ryggen, da det mindsker risikoen for vuggedød. 

  • Læg barnet mest muligt på siderne og på maven, når det er vågent. På den måde mindskes risikoen for fladt baghoved. 
  • Vær opmærksom på at barnet kigger skiftevis til den ene og anden side, når det ligger på ryggen. På den måde udvikles barnets nakkemuskler symmetrisk, og man undgår skævt baghoved. 
  • Hvis barnet ammes, er det vigtigt at amme lige meget fra hvert bryst. Flaskebørn skal også ligge skiftevis på højre og venstre arm. 

Bæreseler, skråstole og autostole bør ikke benyttes mere end højst nødvendigt, da muskler og skelet endnu ikke er udviklet til at holde denne position. 

Kiropraktisk klinik Haarby
Møllevej 2
5683 Haarby

Tlf: 53 25 53 24
Online booking:
Email: info@kirohaarby.dk

Åbningstider:
Mandag: 8-17
Tirsdag: 8-14.30
Onsdag: 7-17
Torsdag: 8-18
Fredag: 7-14.30